A hard days night - The Beatles på toppen

“Da The Beatles påbegyndte indspilningerne til filmen og LP’en “A hard days night” var de “on the top of the world”.
I løbet af fire dage i slutningen af februar, 1964, indspillede de “And I love her”, “I should have known better”, “I’m happy just to dance with You”, “If I fell”, “Tell me why” og “You can’t do that”.”

Citatet stammer fra en omfangsrig foto- og tekstbog, der følger med een af de mange genudgivelser af Beatles-kataloget, der er udkommet indenfor de senere år.
De seks omtalte sange er store Beatles-sange, flere af dem er i dag evergreens. Og det er svimlende at tænke på at gruppen var så kreativ og produktiv på dette travle tidspunkt af deres karriere.

af Per Wium, musikjournalist

Cover

”A hard days night”-albummet var lydsporet til The Beatles' første spillefilm. Derfor en oplagt idé at omslaget er fotos fra filmruller. Disse er naturligt i sort-hvid som selve filmen også er det.

Nu ligner de fire beatles hinanden fantastisk meget på frisurene. Deres hår er klippet og sat på samme måde. Det forstærker indtrykket af en gruppe.

A hard days night

Åbningen på titelsangen har været genstand for mange drøftelser.

Hvad er det for en akkord, de spiller dér?

Der er skrevet en stor afhandling om denne akkord og den er forklaret i mange sammenhænge. I bogen 'The songwriting secrets of The Beatles' således 41 tæt beskrevne sider.

Sagen er at akkorden på én gang er enkel og samtidig kompliceret.

Enkel fordi det basalt er en G7sus4 med tonen D i bassen.

Kompliceret fordi flere instrumenter tilsammen danner den aktuelle klang. Harrisons 12-strengede guitar, Lennons almindelige guitar, McCartneys bas og George Martins klaver.

Og de større afhandlinger af 'problemstillingen' handler i høj grad om at decifrere hvem der spiller præcist hvad på hvilket instrument. Og det udlægges ganske forskelligt fra de mange, der har undersøgt sagen.

Men man går ikke fejl af en G7sus4/D som det basale udgangspunkt.

Faktisk er slutningen af sangen også musikalsk interessant. Den 'ringende' guitarfigur til sidst er ikke en figur, vi har hørt i løbet af sangen. Så både start og slutning er bitte små stykker originalt materiale. Men uhyre effektfulde.

'A hard days night' er Lennons sang og tekst og pr. definition skulle han derfor synge lead-vokalen i hele nummeret.

Men han kunne ikke ramme de høje toner i 'middle eight'-stykket. Derfor overlod han her vokalen til McCartney. Det sker fra 'When I'm home' ved 0.44

I øvrigt en fin effekt at de dermed skiftes til at synge lead. Man kan i bagklogskaben undre sig over at de anvendte dén effekt så ganske sjældent.

En yderligere detalje er at det allersidste Lennon synger er 'You know I fell allright' ved 2.18. Dette er identisk med den sidste tekst-linje fra det gennemkomponerede vers. Men det synges på de toner, der udgør begyndelsen af samme vers.

I should have known better

Formen i denne sang er identisk med ”A hard days night”: Gennemkomponeret vers og en 'middle eight' fra 0.39. Denne 'middle eight' er til gengæld ikke én af de gængse. Den er på hele 16 takter. Det er usædvanligt, og der er ret få pendant'er. Men én af disse er ”No reply” fra ”Beatles for sale”. Pudsigt nok arbejdede The Beatles netop med dén sang, mens de indspillede ”A hard days night”-albummet.

Mundharpen er i fokus. Lennon spillede meget mundharpe i de tidlige år men aldrig siden. ”I should have known better” er nok den Beatles-sang, hvor instrumentet er mest fremtrædende.

I øvrigt er sangen i høj grad præget af akustiske instrumenter, kun i solo er guitaren elektrisk.

”I should have known better” har en markant melodi, som bevæger sig meget rundt og har et stort omfang. Altså afstanden mellem højeste og dybeste sangtone.

If I fell

Sangen er Lennons – og har en smuk åbning med ganske raffinerede akkorder og skift mellem tonearter. Man skulle næsten tro at det var en klassisk skolet komponist – som f.eks. Leonard Bernstein – der har komponeret sangen. Men sagen er jo at Lennon ikke var skolet eller på nogen måde musikteoretisk i sin indgang til sangskrivning. Han prøvede sig frem og valgte dét, han syns lød godt.

Hvis man prøver at spille indledningen – både melodien og harmonierne – på et klaver, så lyder det ikke helt som det gør på pladen.

Det skyldes at Lennon rammer nogle skæve toner - 'blå toner' - der ligger og svæver mellem klaverets halvtoner.

Igen et udtryk for at han ikke har tænkt i avanceret harmonisering, men sunget dét, han følte fungerede i forhold til de akkorder, han var kommet frem til på guitaren.

'If I fell' har en smuk 2. stemme ved McCartney. Og nogle flotte skift fra dur til mol, f.eks. på ordene ”..and I..” ved 1.03 – 1.04.

I'm happy just to dance with You

John Lennon skrev denne sang, men ville ikke selv synge den.

”I couldn'ta sung it”, sagde han til magasinet Playboy i 1980.

George Harrison fik vokalen, måske som kompensation for at han ikke selv fik en sang med på albummet. Harrison synger med sin karakteriske, nasale stemme.

Sangen er ganske enkelt bygget op – og det var George Martins idé at indlede med omkvædet.

Things we said today

Een af McCartneys stærke sange på albummet.

Sangen har et gennemkomponeret vers i mol og en stærk 'middle eight' i dur fra 0.59. 'Middle eight' stykket er interessant på flere måder.

Dels giver det en særlig kontrast til resten af sangen med dets pågående atmosfære.

Dels har det nogle helt særlige akkord-følger fra 1.11 – 1.13.

Disse akkorder – H-dur til B-dur til a-mol – er typisk en 'guitar-vending'. Man flytter så at sige bare hele akkorden trinvis en halv tone ned. Det er nemt på en guitar i dét, der kaldes barré-greb.

You can't do that

På der foregående album, ”With The Beatles” , er der en række covernumre, som The Beatles virkelig tager til sig så de lyder næsten som om de selv har lavet dem. F.eks. ”Till there was You” og ”Money”. Det er to helt forskellige udtryk, den smukke og harmoniske crooner-melodi ”Till there was You” (sunget udtryksfuldt og sikkert af McCartney) og så den hårdtslående ”Money”, som Lennon sang/skreg.

Det er i den smeltedigel af det harmoniske og det energiske at The Beatles skaber masser af deres sange. Det er den unikke blanding af hårdt og blødt at gruppen 

finder deres stil. ”You can't do that” er et slående eksempel på dét. Lennons hæse vokal og Starrs energiske trommer har elementer fra ”Money” samtidig med at det melodiøse og de mange flotte vokalharmonier kommer fra ”Till there was You”-genren.

Gruppen er meget overbevisende her. Såvel vokalt som instrumentalt.                

I'll be back

”I'll be back” er et smukt eksempel på skift mellem mol og dur. Verset forløber i mol, men i slutningen af hver linje moduleres der til dur.

Og så byder sangen på en helt usædvanlig 'middle eight' på 9½ takter fra 1.03.

Lennon har ikke ønsket at lave en skæv 'middle eight' – den er blot blevet skæv fordi afsnittet slutter som det gør og lyder godt sådan.

....

I call Your name

Et veloplagt Lennon-nummer, der udkom på ”Long tall Sally”-EP'en. Sangen var således ikke inkluderet på en original LP.

”I call your name” var skrevet til Billy J. Kramer, men Lennon var ikke vild med denne kunstners version. Derfor kom den på The Beatles' repertoire.

Det er et meget veloplagt nummer med en intens Lennon-vokal.

Meget iørefaldende 'middle eight' fra 0.38.